Vi bruger cookies til at drive vores hjemmeside, indsamle statistik og målrette markedsføring.
Ved at fortsætte brugen af hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere
Fri lev. kr. 599 (postnr. 1050-2970, 3450-3460, 3500-3540, 4000 og 4600) Fri lev. kr. 999 (Pakkeshop) Fri lev. kr. 1.399 (Privat) Sendes indenfor 1-3 hverdage
0,00 DKK
 0,00 DKK-0 vare(r)
Produkter
Spørgsmål til vores vin?
Vi besvarer normalt alle henvendelser indenfor max. 24 timer.

Cantina Girlan Gschleier Alten Reben Vernatsch 2018 Alto Adige 150 cl

Cantina Girlan Gschleier Alten Reben Vernatsch 2018 Alto Adige 150 cl
Vejl. udsalgspris   441,95 DKK
Pris ved 1Stk (Før 441,95)331,46 DKK

Pris ved 6Stk (Før 441,95)331,46 DKK

Antal
Køb
Lager :
På lager 
Lev. :
1-3  dage
Varenummer :
0175
Indhold :
150 cl
Vægt :
3  Kg.
Om produktet
Spørg os
Anmeldelser

Druer
100 % Vernatsch
Udmærkelser
92/100 point Vinous.com
93/100 point Falstaff

Vernatsch, schiava, trollinger – er blot nogle af navnene for denne drue, der historisk set har udgjort en vigtig del af Alto Adige-Südtirols rødvinsproduktion, men oftest i så beskeden kvalitet, at ingen synes at have taget notits af den.

Derfor er det en fornøjelse at præsentere den måske bedste af slagsen. Det er alt andet end salgsgas, når der står 'Alte Reben' på etiketten; druerne høstes fra 80-110 år gamle vinstokke, der helt naturligt yder lave udbytter af små, smagsmættede druer.

Vinen bliver til ved gæring på rustfri ståltank i et gravity flow vineri, hvor vinen ikke pumpes rundt, hvilket især for skrøbelige vine er et stort plus. Herefter lagres vinen 9 måneder på store, ældre egefade, hvor vinen får lov at ånde men ikke pådrager sig synderligt fadpræg.

Og hvordan dufter og smager den så?

Hver gang, man drikker en lys, velduftende, elegant rødvin, så fristes man til at drage paralleller til rød bourgogne; så lad os for nemheds skyld lege med og proklamere, at dette smager som en veludført, old school Cote de Beaune med lidt indflydelse af den kystnære, vindbidte del af Thy, givende rusticitet og struktur. Duft og smag har æterisk rød frugt iblandet lidt mørkere skovbær, blomme og lidt frisk laurbærblad. En saftig, sund frugt balanceres af lagringsaromaer samt den friskhed, der er typisk ’bjergvin’, og som fungerer som modpol til vinens fylde, så kort fortalt; tør uden at være sur, fyldig uden at være tung.

Selv om dette ikke er dramatisk, struktureret vin, så lagrer den på besynderlig vis ganske imponerende: 10-15 fra høst er under optimale opbevaringsforhold endda nok konservativt sat.

Nydes ved en serveringstemperatur på 12-16° til ikke for tunge retter med kød, gerne med en rødvinsbaseret sauce.

Etiketten er uhøjtidelig og skøn, med den lokale kunstner, Paul Flora, stående bag den geniale streg.

Har du spørgsmål til denne vare?

Vi svarer så hurtigt vi kan. På alle hverdage kan du forvente svar indenfor 24 timer.
Produktet er endnu ikke anmeldt. Skriv en anmeldelse.
Kunder købte også