MGM Mondo del Vino - Ricossa, Barolo

MGM Mondo del Vino - Ricossa, Barolo
Varenummer:
0352

Beskrivelse En tiltalende og tilgængelig årgang i Barolo, som med en smule iltning er en stor fornøjelse at drikke nu.

Barolo er ikke en udpræget “pleaser”, men derimod vin man skal give tid – og give sig tid til. Nebbiolodruen giver vin med stor kompleksitet, men også med et garvesyreindhold, der tilfører vinens struktur noget ekstra “bid”, hvilket gør den til en af de ypperste røde madvine.

Ricossa Barolo er blevet til på håndhøstede druer fra forskellige zoner; Barolo, Castiglione Falletto, Serralunga og la Morra. Vinen er lagret 24 måneder på store egetræsfade med efterfølgende lagring på tank og flaske. Farven er forholdsvis let rubinrød – Nebbiolo giver som regel ikke dybtfarvede vine - men tager til gengæld siden hen revanche på aromasiden.

Duften har komplekst parfumerede aromaer af kirsebær og røde roser, et lille strejf af eg fra fadlagringen samt æteriske aromaer af bolværk og kamfer. Smagen har en dejlig blanding af fylde og fasthed, der grundet syren holder alle proportioner på plads og forhindrer, at vinen bliver tung. Eftersmagen har flot længde og ender – helt i tråd med Nebbiolo-druens natur - med en tør afskedssalut, som giver lysten til endnu et glas.

Druer 100 % Nebbiolo

DKK 210,00

Mængde rabat

AntalStykpris DKKI alt DKK
12 169,002028,00