Chateau Rigaud

Chateau Rigaud
Varenummer:
0345

BESTILLINGSVARE

Beskrivelse Faugères er et ganske lille vindistrikt smukt beliggende i det sydvestlige Frankrig på en undergrund af skiffer, der giver vinene deres karakterfulde udtryk. Udbytterne på den fattige jordbund i 250 meters højde hører til Frankrigs laveste; sølle 32,5 hl/hektar i gennemsnit.

Château Rigaud ligger i lidet mundrette Caussiniojouls og er p.t. under omlægning til økologisk vinbrug. Jean Paux Rosset fra den lokale kultproducent, Château de la Négly og dennes konsulterende ønolog Claude Gros, har udvalgt denne vin, der er produceret på potente, håndhøstede druer; i denne cuvée sammensat af Syrah, Mourvèdre og Grenache, trioen kendt fra den sydlige Rhônedals berømte vine. Den er efter en traditionel maceration for Syrah-delens vedkommende lagret et år på 500 liters egefade, mens Grenache og Mourvèdre ligger på cement.

Duft og smag har kernesunde nuancer af modne solbær, blåbær, hindbær, med ristede overtoner af røg, kakao, soya og dystre skiffermineraler.

Druer 45 % Syrah, 30 % Mourvedre og 25 % Grenache

Udmærkelser 91 point Wine Advocate

DKK 79,00

Mængde rabat

AntalStykpris DKKI alt DKK
12 69,00828,00