Bodegas Emilio Hidalgo - Medium Dry

Bodegas Emilio Hidalgo - Medium Dry
Varenummer:
0040

BESTILLINGSVARE

Beskrivelse Denne Amontillado er en meget aromatisk, strågylden solera-lagret sherry, fremstillet på Palomino Fino.

Amontillados kan gå fra det tørre til det halv-søde, idet der oftest sødes med varierende mængder Pedro Ximénez eller anden sød druemost - denne vin befinder sig i den lidt tørrere ende af spektret, men bliver sødet en anelse for at runde vinen af. Amontilladoerne begynder egentlig livet som en Fino, men når vinen forstærkes til 17% alkohol, uddør flor-laget og Amontilladoen udvikler grundet den deraf følgende luftpåvirkning de let nøddeagtige oxidations-aromaer, som er typisk for denne kategori af sherryer.

Duft og smag har koncentrerede og syrefaste elementer af nødder, oliven og mandler og en anelse røg. Smagen er halvtør med let fylde og en lang, nuanceret finish.

En Amontillado som denne er særdeles velegnet til skildpaddesuppe, kan man læse, hvis man skulle komme for skade at slå op i ældre opslagsværker. Og det er jo meget vel, men nok heller ikke særlig nyttig information for nutidens mad- og vin-nydere, idet skilpaddesæsonen bliver kortere og kortere for hvert år, der går! I stedet kunne man forsøge sig med vinen let afkølet ved 11-13 grader som kvalificeret ledsager til salt-mandler, til en traditionel kødbouillon med kød- og melboller (som nok er gammeldags, men som stadig holder!), til en røget makrel, en saftig rillette, sylte eller pâté og slutteligt naturligvis til glasset i utide.

Druer 100 % Palomino Fino

DKK 90,00