Barone Montalto - Ammasso

Barone Montalto - Ammasso
Varenummer:
0263

Beskrivelse Vi kan lige så godt sige det, som det er: Ammasso er en usædvanlig vellykket siciliansk rødvin med de allerbedste Ripasso-vine som forbillede, men her hovedsageligt lavet med stedtypiske druer. Absolut alle hensyn er taget for at sikre den optimale kvalitet i denne ambitiøse rødvin fra det syd-vestlige Sicilien.

Til Ammasso henter Barone Montalto ved Santa Ninfa druerne fra højtliggende marker med tilhørende lave udbytter, der plukkes direkte i diminutive 5 kilos kasser, så hver en drue når intakt frem til vineriet. Dette er særlig vigtigt for den andel af druerne, der undergår tørring/appassimento, så råd i druematerialet undgås. Druerne udgøres hovedsageligt af den sicilianske Nero d'Avola og Nerello Mascalese med tilskud af Merlot og Cabernet Sauvignon.

Størstedelen af druerne gennemgår almindelig vinifikation mens en mindre andel først tilbringer 4 uger på et velventileret lager, hvor 15-20% af vandindholdet fordamper, mens det relative ekstrakt- og sukkerindhold stiger. Dette giver et ’vitamintilskud’ til vinen, så den fremstår kraftig og fyldig, og samtidig kan man i vinens aromaprofil ane de enzymatiske processer, der opstår gennem tørringen. Vinens forskellige komponenter tilbringer 8-10 måneder på franske barriques inden det endelige sammenstik.

Duft og smag er generøs og imødekommende med en herlig kombination af kraft og elegance, hvor sidstnævnte ofte er en mangelvare, når vi taler appassimento-vine. Svesker, skovbær og lakrids er dominerende elementer, mens der også er tørrede blomster og cedertræ, der bidrager med god kompleksitet. Dette er fyldig, kraftig vin men uden markerede tanniner, så smagsoplevelsen ikke desto mindre er letfordøjelig.

Druer 45 % Nero d'Avola, 30 % Nerello Mascalese, 15 % Merlot og 10 % Cabernet Sauvignon

DKK 149,00

Mængde rabat

AntalStykpris DKKI alt DKK
12 129,001548,00